≡ Menu

Velkommen

Varme, blødhed, nærvær, kærlighed og kropslighed.

Vi har alle brug for det.

Jeg forestiller mig, du har fundet frem til min side, fordi der er noget der presser sig på.
Noget der ikke fungerer.

Måske sidder du og søger viden, -fordi du gerne vil mere.
Mere glæde i din krop og i dit liv.

Færre smerter og spændinger.
En krop der er mindre træt, trist, og tung.

Rigtig mange af de følelser, vi har svært ved at håndtere som stress, skam, skyld, ‘forkerthed’ og manglende selvværd, ophober sig ubevidst i krop, bækken og køn.

Jeg arbejder intuitivt med kropsterapi og healing til kvinder, der har smerter og spændinger i hele kroppen.
Jeg arbejder også kropsterapeutisk med kønnet, som særligt er for dig, der har smerter eller følelsesløshed i dit køn, og derfor heller ikke mærker en lyst til sex.

Jeg giver også behandling til;
-Gravide kvinder med angst og uro for den kommende fødsel.
-Kvinder der har født, hvor fødslen blev noget helt andet end forventet.
-Kvinder der har oplevet grænseoverskridende seksuelle handlinger.
-Kvinder som har erfaret, efter undersøgelser, behandlinger og/eller operationer i underlivet,  at der ikke længere er den samme følsomhed og kontakt med seksualiteten som tidligere.

Ved hjælp af kropsterapi og healing kan du opleve, hvordan energetiske, fysiske og emotionelle traumer, spændinger, smerter og følelsesløshed kan forløses.
Du kan komme i kontakt med svære følelser, der har været glemt og ophobet, nogle gange i mange år, og som gennem terapien bliver bearbejdet og transformeret.

Jeg er autoriseret jordemoder, med mere end 20 års erfaring i graviditet, fødsel og barsel, menstruation, seksualitet og overgangsalder, kvindekrop, bækken og køn.
Det ligger som baggrund for en faglig, etisk og professionel behandling.

Jeg har derudover videreuddannelse i kropsterapeutisk behandling af smerter og spændinger i krop, bækken og køn, samt uddannelse indenfor healing, massage, terapeutisk samtale og personlige processer.

Jeg tilbyder også parterapi. Det kan give mening for dig, der går i terapi hos mig, at din partner inviteres med ind, når vi arbejder, med det der er svært i seksualiteten.
I er naturligvis også velkomne som par, selvom jeg ikke har set jer før i individuel terapi.

Har du spørgsmål?
Så send mig gerne en mail: ullaveje@mail.dk
eller ring/skriv på tlf. 20354693.

I do sessions in english as well.
Please write or call me for further information.