≡ Menu

Terapeutisk samtale om intimitet og seksualitet

Terapeutisk samtale om intimitet og seksualitet

’Jeg har aldrig fortalt det her til nogen.’ Hun blev berørt, og sad og græd lidt.
’Hvor er det dejligt, at dele med en anden kvinde.’

Hun havde sat ord på følelser af ikke at være nok, føle sig forkert sammen med partneren, overpræstere for at gøre sig fortjent til kærlighed.

Jeg spurgte ind, og der blev stille…

Mit spørgsmål arbejdede, og jeg sad og var med hende i det rum, der var uden talte ord og derfor så fuld af noget andet.
Jeg fornemmede, at hun sendte en lyskegle, fra det viise sted i sig selv, ind mod de fastlagte overbevisninger og noget begyndte at løsne op. Indefra.

Jeg mærkede, at for hende var det italesættelsen, mine spørgsmål til refleksion, vores terapeutiske samtale, der var det afgørende i det, der ellers var en kropsterapeutisk session.

Sessionen skubbede yderligere på den tanke, der havde ligget og ulmet i mig nogen tid;
at tilbyde et rum for rene terapeutiske samtaler uden den efterfølgende kropsterapi.

Du er velkommen til at skrive eller ringe til mig, for at fornemme, om jeg er én, hvor du kan mærke, det vil føles trygt nok at dele svære udfordringer og tanker med.