≡ Menu

Anbefalinger

 

Jeg havde en dybt dybt transformerende, forløsende og spirituel oplevelse på Ullas briks. Jeg har hånden på hjertet aldrig oplevet en behandler som Ulla og må indrømme jeg faktisk er helt blæst bagover af hendes healende evner, terapeutiske redskaber, dygtighed og kærlige omsorg. Jeg havde en oplevelse af at komme i kontakt med mit inderste på et meget dybt transformerende plan. Jeg kan på det varmeste anbefale at komme i Ullas kærlige hænder. Tak Ulla 🙏💖

 

Jeg har været utrolig glad for behandlingen ved Ulla. Jeg ønskede at give mig selv den gave at modtage denne fine behandling. Både min krop og jeg følte hurtig fuld tillid og tryghed ved Ulla. Hendes blide og meget anerkendende væsen hjalp min krop til at slappe af. Et meget smukt samarbejde mellem Ullas hænder/fornemmelser og mine registreringer/feedback helbredte den ene ubalance efter den anden. Jeg blev berørt og behandlet med stor respekt. For mig blev det en stor spirituel oplevelse, en ny begyndelse til et liv med dyb kærlighed og respekt for min egen krop. Dagene efter var jeg sensitiv og havde brug for at være stille med mig selv og lade kroppens intelligens få det hele til at falde på plads. Jeg giver Ulla Veje mine bedste anbefalinger.”
Marianne 2020

Helle:For nogle måneder siden var jeg til vaginal terapi / yoni mapping hos jordemoder, healer og kropsterapeut Ulla Eline Veje. Det er ikke første gang, at jeg har været til sådan en behandling – som jeg i øvrigt kan anbefale til alle kvinder, der har brug for ekstra støtte til at hele sig selv seksuelt. Det var en meget magisk og befriende session hos Ulla, og hun hjalp mig til at møde min livmoderhals og livmoder på en måde, som jeg ikke havde troet var mulig. Ulla er hjertevarm, nærværende og empatisk, og hun er en vis kvinde med meget helende, spirituel energi i sig.
Helle 2020, empowerment coach,
 www.gudindetemplet.dk

Elin:
Ulla har skabt et kærligt,varmt og trygt rum sammen med mig . I det rum har jeg fået indsigter og healing. Jeg har fået den nødvendige støtte til at finde- og gå ind i grænselandet hvor der har ligget forløsning og ny bevidsthed. Jeg kan på det varmeste anbefale Ullas fine fine arbejde.
21
.marts 2018

Catharina Nielsen : Min varmeste anbefaling. Ulla er en kompetent og hjertevarm kvinde, der nænsomt støtter dybe healings processer, af det mest sårbare, og ofte smertefulde, forbundet med skyld og skam i forhold til intimitet og nydelse af den skaberkraft, vi er her for at udfolde. 7.juni 2017 www.catharinanielsen.dk

Tina: Mange tak for sidst!! At skulle sætte ord på så stor en oplevelse, som grænse og sensitivitets-sessionen var for mig, er en udfordring.
Jeg håber, at min tekst alligevel fortæller det :
At opleve og inderligt føle og forstå, at jeg i årevis har levet i yderområderne af mine grænser, og samtidig få konkrete værktøjer med hjem, så jeg fremover kan justere mig hen hvor der er glæde og balance, har været en åbenbaring og gave!
Jeg føler, at jeg er blevet healet på et dybt plan, og jeg vil med min nye viden og indsigt have lettere ved være ærlig og tro overfor mig selv og mine grænser.
Ullas kærlige og omsorgsfulde guidning igennem sessionen, gjorde mig tryg og modig. Selv det at blive udfordret føltes rart, fordi hun stillede spørgsmål på en særlig respektfuld måde. Ulla havde skabt et rum, hvor jeg turde lade mig og mine følelser fylde og være. Det skabte plads til forvandling!
10.marts 2017

Flora: Ulla er yderst kompetent i dette fag. Kvinder rummer så meget i deres køn, underliv og den nænsomhed som man bliver mødt af hos Ulla, giver tryghed til at give slip, og møde det som har brug for at blive set og healet. 6/6-17

Dorthee: Jeg har fået kropsbehandling af Ulla Eline Veje
Det var en meget stærk oplevelse..
Ulla har en helt speciel evne til at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, -med hendes blide, kærlige væsen og dybe visdom, favner hun og åbner et rum, hvor der er plads til, at være med det der er.
Rum til at alt er ok, alt bliver inviteret med ind, i dyb respekt for mig som individ og største/viseste ressource i mit liv.
Med klar intuition fandt hun frem til spændinger og blokeringer, som hun løsnede og healede blidt og omsorgsfuldt.
Jeg fik kontakt til et forkrampet underliv, hvor skyld og skam fysisk sad, og var lukket nede. Jeg mærkede koblingen med mine kæbespændinger, og anerkendte mine kraftige lår hvor overlevelsesenergien sad.
I takt med at spændingen slap, oplevede jeg at energien i mit underliv udvidede sig, og jeg fik følelsen af at min kvindelige, feminine energi blev healet dybt. Hele vejen følte jeg mig favnet og tryg i Ullas intuitive, kærlige og støttende energi.
3. april 2017

Janne: Sublim oplevelse Alle kvinder burde unde sig selv en behandling af Ulla. Du får de varmeste anbefalinger herfra. Tak for dig
Maj 2017

Anna: Jeg kom til Ulla med myoser i underlivet, som blev fysisk forløst gennem forskellig massage udvendigt som indvendigt af nænsomme, kyndige og respektfulde hænder.
Forløsning af spændinger er også sket både følelsesmæssigt og energimæssigt gennem guidede visualiseringsøvelser og stille healing.
Sådan at blotte sig på alle måder er foregået i et trygt og varmt miljø, hvor der tages hånd om det, der dukker op. Det er forløsende i sig selv.
Ulla arbejder intuitivt og kan indrette behandlingen efter det, der trænger sig mest på. Derfor føler du dig rummet og i gode hænder, uanset hvilken tilstand du ankommer i. Så Ulla har mine varmeste anbefalinger.
Juni 2017

Nanna: Varm nænsomhed fra første møde.
Tid og overskud ved første telefoniske samtale, og god opfølgning, da jeg senere startede i behandling hos Ulla.
Jeg har virkelig fået dyb og varm kontakt med mine inderste skønne ressourcer.  Og gode fif til forsat ‘egenterapi’.
Min første indskydelse til kontakt med Ulla og Kvindevisdom bundede i den udfordring, jeg var oppe imod i mit forløb m. egenterapi ifbm. studiet til S.I. Krops-& Psykoterapeut. Jeg vidste, at vejen skulle gå gennem dyb kropsterapi, og dén vej førte mig til Kvindevisdom og dermed også min egen visdom i sjæl og krop.
Takker for mine møder med dig, Ulla
Juni 2017