Kropsterapi
Det her er for dig, der har forsøgt, afprøvet og resigneret, og stadig mærker udfordringer i form af en krop, der er i alarmberedskab og hvor der er smerter og uro.
Sindet kører ongoing i løsningsmode, følelserne er svære at regulere og åndedrættet kommer ikke rigtigt ned i kroppen.
Måske har du oplevet, at dine grænser er blevet overskredet verbalt og/eller kropsligt som barn og ung.
Dette kan være sket på en måde, og på et tidspunkt, så du ikke har en erindring om det.
Erindringen ligger gemt i kroppen og giver sig i voksenlivet til kende på en måde, hvor du føler dig ramt på selvværdet, og oplever udfordringer omkring følelser og grænser.
Du kan især opleve det i dit samspil med kolleger, venner og familie og særligt i dine tætteste relationer/din partner.
Det kropsterapeutiske arbejde
Med baggrund i det du fortæller i vores indledende samtale, går vi videre til det kropsterapeutiske arbejde på briksen, hvor jeg hjælper dig med at komme til stede i din krop.
Det gør vi ved at kontakte vejrtrækningen og kroppen gennem afspænding.
Herefter arbejder jeg med at åbne energien i din krop, ved at kontakte dine fødder og holde på punkter forskellige steder på kroppen.
Jeg arbejder opmærksomt, nænsomt, og spørger ind: Hvad sker der lige nu?
Du oplever måske, at du næsten ingenting kan mærke i kroppen, eller, at der sker alt for meget.
Der er smerter, spændinger og uro i kroppen.
Jeg guider dig visuelt ind i en dybere kontakt med kroppen.
Denne guidning kan åbne op i noget af det, der mærkes som spændinger, kropsligt og følelsesmæssigt.
Spændinger er sammentrukket energi.
Vi trækker energien sammen, for at passe på os selv.
Det er her små og større traumer ligger.
Jeg spørger på forskellig vis ind. Hvad fornemmer du her?
Nogle er meget visuelle; sanser billeder, farver, personer og mange detaljer.
Andre sanser ikke i billeder, og her tilbyder jeg dét, der kommer til mig.
Når vi arbejder på denne måde, har du mulighed for at komme i kontakt med det intuitive, det ubevidste og med dit højere selv, som ofte bidrager med viden, der åbner vejen ind i dybere lag, ind til den du egentlig er, inde bag de udfordringer du kæmper med.
Det er fra det sted at traumer, næsten umærkeligt, begynder langsomt at løsne sig.
