Mavefornemmelsen
Det er én, vi gerne vil lytte til.
Men ’Fornemmelsen i maven’ er straks værre.
Det er sådan en ømhed i maven, vi mærker, når noget er følelsesmæssigt svært.
Den er svær at trække vejret igennem.
Den kan dulmes. Med mad, alkohol, rygning, shopping og flere med.
For en kort stund er der ro. Så kalder maven igen.
Vores krop er viis.
Når vi har gamle nedlukninger helt tilbage fra barndommen, råber kroppen op.
Den kalder på at blive helet.
De fleste, der kommer som klienter hos mig, er udfordret i deres intime rum.
Jeg har erfaret, at Fornemmelsen i maven, er helt essentiel at arbejde med for at skabe kontakt ned til vores køn og seksualitet.
Ellers virker den som en spærrebom mellem hoved og krop.
Fornemmelsen i maven har brug for at blive mødt med stor omsorg.
Jeg guider med lys og visualisering ind til dette sårbare sted.
Nogle gange stiller vi os pænt ved siden af, og kigger derind.
Beder om lov til at træde nærmere. Inviterer en hjælper med.
Det kan være et dyr, en god ven, en engel, Gud eller skytsånd.
Fornemmelsen i maven kan i guidningen vise sig at være en hård kugle, en sten, en klippe, eller en lukket port.
Så visualiserer vi lys ind i de billeder, der kommer.
Lader lyset bevæge sig omkring stedet som en blid sommervind, der strejfer blidt.
Den blødgør, og Fornemmelsen i maven begynder langsomt at transformere sig.
Kuglen bliver et garnnøgle, Porten viser sig at kunne åbne, sten og klipper får sprækker.
Lyset finder vej.
Vi kigger ind i, nedenunder og om bagved.
Her finder vi noget af det fineste.
Det der måtte lukkes ned for, da det ikke kunne mødes.
Det kan vise sig som en shaman, en viskvinde.
Det guddommelige i turkis, guld og strålende lys.
Kraftfulde dyr, og træer der rækker ind i himlen.
Vores essens og kvaliteter.
Et ressourcefelt, der kommer bag på de fleste.
Ingen er uberørt af sådan et møde.
Vi mærker, hvem vi egentlig er fra dette sted.