Når jeg har det svært, vil jeg gerne væk fra det.
Jeg prøver at finde løsninger. Kæmper imod.
Vil egentlig bare have fred i hovedet.
Men, -når jeg ønsker én følelse, -en bedre, er der en anden, der ikke må være her.
For en del år siden lærte jeg noget om at om rumme en tanke eller følelse.
Ikke ville forandre den, men vidne det der sker inde i mig.
Jeg troede ikke rigtigt på det.
Første gang jeg prøvede det af i det virkelige liv, var mine to yngste børn små. Vi skulle ud af døren, og nå noget til en bestemt tid, hvilket i sig selv er en udfordring med børn på 6 mdr og 1 ½ år.
Jeg blev stresset, træt og irritabel. Var ikke nogen særlig rar mor.
Lige der, på vej ud af indkørslen, med 2 børn i barnevognen, tænkte jeg, hvad nu hvis jeg bare er sammen med det…
Jeg trak mit vejr, der ikke kunne komme særlig langt ned i kroppen, og prøvede at vidne.
Først var jeg bare arrig indeni. Tænkte, det hjælper jo ingenting det her. Men jeg fortsatte alligevel. Var sammen med det arrige, stressede og irriterede.
Så begyndte der efter lidt tid at ske noget. Noget løsnede sig. Mildnedes inde fra sig selv.
Helt fysisk mærkede jeg at noget slap i min mave og skuldre, og inden jeg var nået hen til min aftale, var det væk. Som i helt.
Jeg var målløs.
Kunne pludselig Se mine knuselskelige dejlige unger, der sad der i barnevognen.
Siden har jeg undersøgt videre.
Jeg fandt ud af, det ikke kun hjalp på tanker og følelser men også kropsligt ubehag.
Her hjalp det visuelle. Har jeg eks. ondt i min nakke eller hofte, forestiller jeg mig, at jeg guider lys fra et punkt over mit hoved og ned til det sted, der gør ondt. Jeg forestiller mig så, jeg udvider området og giver plads. Er med det til det slipper.
Lyd hjælper også. Engang løsnedes et hold i nakken, ved at jeg lyttede efter hvilken tone, der gik i samklang med det holdte, hvorefter det slap.
Jeg bliver selvfølgelig stadig fanget ind i mønstre af tanker og følelser, der kører afsted med mig.
Men ikke så omfattende som tidligere. Når det sker, prøver jeg at være venlig overfor mig selv.
Anerkender det jeg så er og kan i netop det øjeblik.
Måske du selv får lyst til at prøve, mens du læser?
Sad oppe her til morgen og så solen farve himlen i de dybeste mørkrøde og lilla nuancer.
Drak te og strakte min krop i stilheden. Mærkede byen vågne.
I godt et år har jeg haft mit lille behandlerhus i Risskov.
Min daglige cykeltur derud, med vandet på den ene side og Riisskoven på den anden, både grounder og åbner.
Jeg fyrer op i brændeovnen og tænder lys, ude som inde, for den kvinde, der snart træder ind ad døren.
Jeg stiller mig i rummet og meditativt åbner energien, hvor jeg beder om at de hjælpere, der er brug for netop i dag, kommer til stede.
Jeg er intet mindre end taknemmelig over alle de kvinder, der finder vej til mig og åbner sig i tillid.
En kvinde udbrød midt i behandlingen: ”Jeg troede, jeg kom for at løse et konkret seksuelt problem.
Det der så viser sig, er jo sådan helt… eksistentielt.”
Når vi kontakter kroppen og følelserne, uden at ville de skal være andet end det de er, byder dem velkommen og tillader et rum de kan være i, så går transformationsprocessen i gang.
Det er den egentlige healing.
Vi jagter den, og den vil ikke fanges.
Nydelsen er en fri fugl.
Den trives ikke med at skulle i en kasse, hvor den skal være ’rigtig’.
Måske er du en af dem, der har svært ved at nyde, eller overhovedet have lyst til sex.
Du føler dig forkert. Har dårlig samvittighed, og har svært ved at følge dine venners snak om det skønne ved sex.
Det er med andre ord træls, og du lukker ned for ikke at mærke, og når du mærker, er du frustreret og ked af det.
Jeg vil som udgangspunkt sige, at hvis vi kvinder vil være begejstrede for sex, er vi nødt til at kigge andre steder hen end den mainstreammanual for sex, de fleste af os famlende har fundet frem til under dynen, i mørket og ofte påvirkede af alkohol.
Vi er svært påvirkede af de film, vi har set, -her går alt pænt hurtigt, og endnu hurtigere hvis vi har set porno.
En kvinde sagde forleden til mig: ’Andre siger jeg bare skal onanere, så finder jeg ud af, hvad jeg kan lide.
Men, -jeg gider slet ikke røre min fisse´.
Jeg svarede spontant: Jamen, drop den fisse! (Beklager ordvalget, men jeg afstemte blot efter hendes.)
Vi grinede begge to. Men jeg mente det.
Vores køn er så meget ’på’, og vi glemmer at vi har en heel krop. Én stor erogen zone, og så uendelig lidt udforsket.
Hvis jeg kunne delete den læring, de fleste af os har fået med, ville jeg gøre det.
Vores krop, vores energisystem, vores følelser og fantasier kan give os nydelse, som spillede vi på et Steinwayflygel. I stedet fedter vi på en lille mundharmonika.
Kvindekroppen rummer SÅ meget, men vi er nødt til at tillade os at være nybegyndere.
Begynde at udforske uden at ville have et resultat. Uden at skulle føle lyst.
Mærke hvad meditative energiøvelser kan åbne op for.
Lad dig overraske!
Mens jeg sidder og gennemlæser min tekst, sidder jeg og lader mine fingre udforske indersiden af hænderne, mellemrummene mellem fingrene, håndleddet.
Mine tæer kan også godt lide samme behandling. 🙂
Gå langsomt i skoven på bare tæer. Lad kroppen mærke træets stamme og fingrene barken.
Svøm dovent gennem vandet. Bliv varmet igennem i en sauna.
Lig i græsset, mærk sensommersolen og vinden mod din hud.
’Jeg har faked lyst, også orgasme. Jeg fandt ud af, at hvis jeg bare lod som om, var det hurtigt overstået, og så havde vi det godt sammen.´
´Jeg har haft alt for meget sex, for at blive bekræftet, i håb om kærlighed´.
’Jeg har mest set mig selv udefra, om jeg nu var lækker nok, og om han tændte på mig’.
’Jeg gik med til ting, jeg slet ikke havde lyst til, for at blive anerkendt og elsket, for at virke sej og cool, og fordi jeg tænkte, det gør de andre nok også.’’
’Jeg tænkte, inden jeg havde sex første gang, at det nok gjorde ondt, og det gjorde det. Det blev det ved med’.
’Jeg har faktisk aldrig haft lyst til sex, men tænkte at jeg jo ikke kunne have en kæreste, hvis ikke jeg sagde ja til sex.’
Mange kvinder har sex, selvom de ikke har lyst. Hvorfor er det mon sådan?
Vi er alle formede af det vi kommer af. Vores kultur og opdragelse.
Forholdet til vores forældre eller nærmeste omsorgsgivere.
Stemningen i vores barndomshjem. Var den følelsesvarm, kærlig og rummelig, eller skulle vi rette ind, ikke vise behov, være sød, hjælpsom og usynlig for at få omsorg og kærlighed?
Vores familie kan have haft flere grader af dysfunktionalitet med grænseoverskridende adfærd.
Den kan have været seksuel, men behøver ikke være det, for at det sætter sig dybe spor i personligheden.
Spor der sætter sig i selvværdet, og gør det svært at mærke sig selv og tale ud fra egne behov.
Det har betydning i den måde vi danner relationer på, og hvordan vi erfarer et seksuelt møde.
Vi er påvirkede af medierne, inklusiv porno, og hvad hører vi fra vennerne.
Vores kulturs seksuelle prægning er maskulin, og det lider vi alle under.
Det handler om at komme fra A til B. Det bliver projektorienteret.
Jeg skal tænde, du skal tænde.
Det skal gå stærkt og så skal vi begge have en orgasme. Helst samtidig.
Det er sådan, at der hvor vi ikke selv siger nej, siger kroppen nej.
Den gør det med spændinger og smerter. Ikke bare i kønnet men i hele kroppen.
Ligesom det gør for kvinderne bag udtalelserne i begyndelsen af indlægget her.
Vi har brug for at nytænke seksualiteten.
Invitere nærværet og langsomheden ind.
Det kræver, at du i første omgang åbner dig for et dybere arbejde med dig selv eks. Gennem mindfulness, meditation, dans og bevægelse, hvor du er tilstede i dig selv, gerne i naturen.
Er du ikke vant til det, kan der være masser af uro. Mange tanker, forkerthed, ikke slåen til.
For nogen er der brug for terapeutisk hjælp, til at bryde de overbevisninger og mønstre der har lagt sig i livet.
Her kan det være hjælpsomt at arbejde kropsterapeutisk ned i de dybere lag, der har lagt sig i krop og psyke.
Vi må starte med os selv, og derefter kan vi begynde at arbejde med vores forhold til partneren.
De fleste kvinder tænder på tid og opmærksomhed fra en partner.
Nærværende samtale. Uden distraktioner.
Vi kan ikke gå fra dagens uendelige to-do-liste og så direkte over i at være tændte.
Seksualitet har brug for energiopbygning over tid.
Til nærværende berøring, der ikke er målorienteret.
Kvinder har brug for meget mere tid, end vi ofte tillader os selv, til at modnes, længes og åbne os inde fra os selv.
Det er kun, når vi gennembruses af forelskelseshormoner, at vi er klar og parate. Instant.
Når vi glider over i kærlighedsfasen, er der brug for tid, og det er her, vi udvikler os.
Hvis vi åbner os for det, kan vi erfare udviklingen på alle planer.
Både kropsligt, psykisk, spirituelt og seksuelt.
Det fordybende arbejde tager tid. Til gengæld bliver du ved med at høste herfra på uudgrundelig vis.
I denne sommer har jeg kun en plan, når jeg tager på ferie.
Det er at lave mindst muligt.
Det er noget, jeg til stadighed skal øve mig i.
Til gengæld får jeg mere smag for det, jo mere jeg gør det.
Jeg mærker noget, jeg vil kalde lykke, og en kærlighed til livet, naturen omkring mig, -og mig selv.
Som at stå i morgenlyset og trække vejret sammen med engen, hvor kærulden bølger.
Kigge op og se himlens engle i form af to smukke svaner, der sejler forbi lige henover mit hoved
Jeg er også rigtig god til at falde ud af mit zen. Der skal ikke ret meget til, lidt organisering her og der, og jeg er oppe i gear igen.
Jeg har forstået det. Øvelsen er at være i langsomhed.
Eller, egentlig er det ikke det rette ord. Det er mere grounding.
Det er mit effektive jeg, som kigger med over skulderen, der synes, det er langsomhed.
Jeg’et holder af et hurtigt tempo, at få tingene klappet af. Effektivitet.
Nu giver jeg mit jeg lov til at sidde med, der på skulderen, alt imens jeg går rundt i et for den, provokerende langsomt tempo, og køber ind i Netto.
Og er glad.
Du mærker på samme tid træthed, afvisning, skyld over ikke at have lyst, og en masse burde.
Enten går du med, og det bliver sådan lidt so-so, eller du siger nej, og føler dig forkert.
I ryger ind i de gammelkendte diskussioner, eller trækker jer hver sin vej. Der lægger sig en dyne af passiv aggressivitet og dårlig stemning mellem jer.
I mange forhold, der er ude over den første forelskelsestid, er dette scenariet.
Det kan også være, du kun har haft dårlige, svære eller smertefulde seksuelle møder, og derfor ikke har en partner, om end længslen efter en ligger latent til stede.
Som jeg erfarer det, kan vores udfordringer i seksualiteten ikke ses isoleret som et seksuelt problem.
Vi leder det forkerte sted, hvis vi tror, at vores manglende lyst, vores smerter, at vi ikke kan få alle mulige slags orgasmer, at vi ikke kan leve op til partnerens seksuelle behov og lyster, at vi ikke kan blive liderlige hurtigt nok, handler om at reparere og fixe vores seksualitet.
Du er ikke forkert, når du ikke kan få orgasme, eller slet ikke har lyst til sex.
Du er især ikke forkert, hvis du synes du tager lang tid om at blive tændt, eller du ikke tænder på det din partner gør og har lyst til.
Vores seksualitet er et produkt af den kultur, vi er en del af. Vi spejler os i, hvad andre fortæller, hvad vi læser, og hvad pornoen viser (især dén giver problemer). Ligesom vi har nedarvet generationers måde at være i seksualiteten på.
De fleste, om ikke alle, udfordringer handler om, at vi ikke kender til vores egne behov og grænser, og derfor ikke imødekommer dem.
Eksempelvis kan det være, du er en, der ofte er mest ude i andre og deres behov?
Er du den, der har svært ved at sige nej, når der bliver spurgt om hjælp?
Føler du dig skyldig, når du siger nej?
Er det dig, der siger ja til overarbejde, børnepasning, flyttehjælp, når du selv er dødtræt.
Er dine antenner mest ude i at gætte behov og servicere din partner og børn? Alt imens du er irriteret over, de aldrig gør tingene selv?
Lader du være med at sige din mening, sige fra og bede om det, du har brug for, for at undgå dårlig stemning, og af angst for, hvordan det bliver modtaget?
Mange kvinder er opdraget til, eller har aflæst i omgivelserne, at det giver bonus at være pleasende, og imødekomme andres behov. Lade som om alt er fint, selvom det modsatte er tilfældet. Mange kender til at blive passive og triste eller gøre alt for meget.
Det er hele denne tilpasning, vi udsættes for gennem barndom, opvækst, ungdom og vores kultur, der skaber blokeringer i vores krop og energisystem. Det skaber en armering. Der er ikke det flow og den energi i vores krop, som der kunne være.
Hvordan jeg arbejder kropsterapeutisk med at skabe cirkulation og liv i kroppen igen.
Som udgangspunkt er det at tage fat i det du kommer med; din historie, din baggrund og din aktuelle situation med kroppen og psyken.
Det gøres ved at tage bevidst kontakt ind i kroppen ved hjælp af vejrtrækning, afspænding, brug af farver, symboler og visualisering. Det gøres kærligt og nænsomt med nærvær.
Jeg guider og healer, og holder på de steder på kroppen, der kalder på opmærksomhed.
Når vi arbejder med det visuelle; gennem farver, billeder og sansninger kommer vi i kontakt med det intuitive, det ubevidste og med vores højere selv, som ofte bidrager med viden, der løsner blokeringer og åbner vejen ind i dybere lag af os selv.
Til der, hvor du står bedre i dig selv og dine egne behov.
Hvor du mærker, hvad din krop har det godt med, og hvad du har lyst til i mødet med en partner.
Til der hvor det er enklere at tale ud fra det, der er sandt for dig.
Det kan mærkes som frisættelse. Som mere liv, mere lyst og sanselighed.
Som at komme i kontakt med sider af dig selv, du ikke kendte til.
Kærlig hilsen Ulla Eline Veje
Jordemoder, healer og kropsterapeut i Kvindevisdom, hvor jeg arbejder terapeutisk med kvinder i alle aldre. www.ullaveje.dk
Tlf.20354693
mail:ullaveje@mail.dk
Facebook: Kvindevisdom
Jeg ønsker alle kloge, sårbare, kraftfulde, seje kvinder og mænd godt Nytår.
2020 har været et særligt år for os alle.
Det var også i dette år jeg i Kvindevisdom, trods coronanedlukning i foråret, fik mere travlt end nogensinde før.
Jeg har samtidig arbejdet med at forenkle livet, og mærket ind i hvad der giver mig energi. Hvordan jeg kunne skabe mere plads, til det der giver glæde, til meditationen og kærligheden, hvilket blandt andet indebar flytning fra hus til midtbylejlighed, -hvor mange af jer har været forbi til behandling.
Nyt behandlerrum
Sidst på året, i november, flyttede jeg mit behandlerrum ned til jorden igen, ud til min gode ven Lisbet, der generøst stillede sit anneks til rådighed for mig. Her er bedre plads og mere ro til at give behandlinger.
Nu tager jeg cykelturen inde fra byen, ud langs vandet, forbi den Permanente til Stationsgade 5 i Risskov.
Her, ind gennem det grønne plankeværk og til højre, i Lisbeths gårdhave, ligger annekset hvor jeg har indrettet behandlerrum.
Vi er alle mærkede, af den tid vi lever i lige nu.
Jeg har, som mange andre, måttet omstille på kort tid. Her i Kvindevisdom måtte jeg udsætte alle mine fysiske behandlinger på ubestemt tid, og i stedet have telefoniske behandlinger. Det er især gravide, jeg har haft i telefonen. Gravide som med et kun modtager et sparsomt offentligt tilbud, og mest af alt har brug for nærvær, et lyttende øre og guidning.
Jeg har mærket en taknemmelighed over, at jeg har mulighed for at tage cyklen ud på Aarhus Universitetshospital og være jordemoder for de fødende.
Det har skabt økonomisk ro, og en glæde i at møde nye og gamle kolleger igen.
Det jeg også mærker i denne tid er at min grundlæggende sensitivitet, der nemt bliver overstimuleret, når jeg har for meget program på, -den stortrives.
Jeg er et nysgerrigt menneske, der hele tiden er i gang med at suge ny viden og inspiration til mig. Jeg holder af at møde mine venner, danse, tage til inspirerende foredrag og kurser.
Lige nu sker der ingenting.
Min eneste udadvendte aktivitet er at tage på fødegangen. Jeg oplever at det nedsatte tempo i det ydre liv, afspejler det der er inde i mig. Jeg mærker, det er enkelt at meditere. Den myldrende tankevirksomhed er blevet rolig. Der kommer nye og andre refleksioner.
Min sjæl synger.
Nu er landet ved forsigtigt at lukke op igen. Jeg skriver ned, hvad jeg erfarer om at nære mig selv. Jeg vedligeholder mine måder at give sjælen ro.
´Smerter i skeden, i den ene kønslæbe, på klitoris.
Jeg kan ikke cykle, have jeans på, eller sidde på en hård stol, og sex er helt udelukket.´ -Sådan lyder det fra mange af de kvinder, jeg møder i mit terapirum.
Er du også en af de mange, der har smerter i dit køn, enten konstant, eller i forbindelse med sex, -så er du slet ikke alene.
Alt for mange kvinder lever med smerter i kønnet og får diagnoser som vulvodyni, lichen sclerosus eller vaginisme, – for blot at nævne de hyppigste.
Den traditionelle behandling er smertelindring og copingstrategier til at leve med smerter.
Men, -hvorfor er det, vi får smerter i det mest sensitive, intime og feminine sted i vores krop?
Healeren Bob Moore har sagt, at når der er noget, vi mennesker fortrænger, -når vi siger ja, hvor vi skulle sige nej, så ser han at energien lægger sig som en tyngde ned omkring bækkenet og forårsager ubalancer, der kan give ovenstående symptomer.
Jeg oplever i min kropsterapi med kvinder, at det netop er issues omkring at være stille, dygtig og præstere. Være pleasende, grænseløs og ikke tage sit eget rum og fylde, der kan være en væsentlig årsag til smerterne, og at første skridt er at anerkende smerternes fortælling.
Hvad er det egentlig, smerterne forsøger at sige?
Der kan være flere årsager. Nogle har haft en god og kærlig barndom, men har måske gennem DNA arvet gamle familietraumer. Den jeg mest møder, er fortællingen om en barndom, hvor det at være sød og ikke udtrykke egne behov, var lig med at få kærlighed. Egne behov gjorde mor og far vrede.
I puberteten bliver seksualiteten en måde at få anerkendelse og opmærksomhed på. Noget der mærkes som kærlighed.
Her kommer en dygtighed i at præstere seksuelt. Give partneren det han vil have. Der ageres som i pornofilm, stønnes, vrides og fakes orgasme.
Vi kan leve vores liv på denne måde i mange år, -eller i kort tid. Det afhænger af hvornår kroppen siger stop.
Hvis vi faker nydelse og reelt aldrig oplever nydelse i seksualiteten, siger kroppen på et tidspunkt fra.
Kvindekønnet lukker i. Helt bogstaveligt.
Der kommer spændinger i både indre og ydre køn, der kan give store smerter, blot ved forsigtig berøring og i særdeleshed hvis samleje forsøges.
Nogle kvinder opgiver i en kortere eller længere periode at have en partner.
Når så kvinden går ind i et nyt forhold, vågner de gamle symptomer. Der kan være en drøm om parforhold, en familie og børn.
Eller kvinden er forbi den alder. Børnene er flyttet hjemmefra, og smerterne bor stadig i krop og køn.
Det er gerne her, jeg kontaktes.
Efter de har været ved læge, gynækolog, gynækologisk fysioterapeut og i forløb, hvor de skal lære at leve med smerterne.
Her begynder vi så arbejdet, med at kroppen får lov til at tale og lade sin fortælling folde sig ud.
Jeg arbejder nænsomt med kroppen, -spørger ind: Hvad sker der lige nu?
Nogle kvinder oplever så, at de næsten ingenting kan mærke i kroppen fra brystkassen og ned til knæene.
Andre kvinder mærker spændinger og smerter i det meste af kroppen. Kroppen, og ikke mindst fødderne mærkes kolde. Energien er som en nervøs fuldblodshest. Stressen bølger. Åndedrættet er helt overfladisk.
-Eller også kan energien være kollapset og helt tung, træt og depressiv.
Jeg inviterer til, at de følelser, der mærkes, får lov at udtrykke sig.
Det kan være sorg, vrede, irritation og rastløshed, eller bare ’ingenting’, -en tomhed.
Vi arbejder med visualisering, for at invitere den viden, der ligger i det ubevidste. Den viden der her kommer frem, er med til at hele de gamle traumer; de fysiske symptomer og de psykiske barrierer.
Jeg arbejder i langsomhed, og med stor nænsomhed på kønnet, -hvis det er det, vi er blevet enige om skal ske i dag. Jeg spørger ind igen, når vi kommer dertil i sessionen. Beder hende om virkelig at mærke ind, for at tjekke, det ikke kun er sindet, der siger ja, men at det i særdeleshed er kroppen, der siger ja. Jeg spørger videre. Må jeg lægge en hånd på dit køn nu?
Hvordan mærkes det at hånden ligger her?
Ved at jeg spørger ind, øves kroppen i, at være tro mod sig selv. Være tro mod det, der mærkes lige nu.
Der kan der måske mærkes en holdthed, -og samtidig en skyldfølelse, hos kvinden, jeg arbejder med. Lidt a la, -nu er jeg kommet herhen, og vil arbejde med mine smerter, -og så kan jeg ikke overskue det?… Lige her takker jeg hende, for at være tro mod sig selv. Det er et helligt øjeblik. Måske første gang, hun er tro mod sin krop, og ikke mindst sit køn.
Vi anerkender modstanden, -eller holdtheden. Hun får min hånd, og jeg beder hende om aktivt at skubbe mig væk. Mærke ind i modstanden og mærke hvilken energi der er til at skubbe med? Nogle gange er der stor vrede Masser af råb. Nej’et, der aldrig blev udtalt, fylder nu hele rummet.
Andre gange er der slet ingen kraft i armen, -og der kommer gråd. Jeg bliver den mor, der ikke var der, den gang hvor der var brug for det. Favner det indre lille barn.
Der kommer liv i kroppen, liv i kønnet, -og så kan både skyld og skam komme forbi igen. ’Her ligger jeg på en briks, mens en kvinde terapeutisk holder en hånd på mit køn, -og så føler jeg lyst’.
Dén tager vi så fat i. Tillader skammen at være til tilstede, mens vi blot er sammen med den, uden at ville have den til at gå væk, uden at ville fixe. Blot give den nærvær, lys og healing. Nærvær i nuét er uendeligt healende.
Skammen transformeres og vi erfarer sammen, hvad det gør at italesætte i et healende rum.
Vi når så langt i en session, som krop og sind er parat til at gå.
Er der dybe og gamle traumer, er der brug for tålmodighed. De symptomer kroppen har, kan være bygget op som en beskyttelse over mange år, og den skal have tillid til, at det ikke er farligt at give slip.
Jeg giver ofte øvelser med hjem tilpasset den enkelte. De er væsentlige for at terapiarbejdet og indsigterne integreres. Det kan være mindfulness, åndedrætsøvelser, chakra og energiøvelser.
Efter sessionen er der gerne mere grundglæde. Når vi rydder op i gamle svære temaer, der kan have fulgt os det meste af livet, er det som at give slip på en meget tung rygsæk.
Der bliver mulighed for at tiltrække mere, af det der giver energi og glæde.
Gå efter drømmene og turde tro på dem.
Kærlig hilsen
Ulla Eline Veje Jordemoder, kropsterapeut og healer i Kvindevisdom, Aarhus Hvor jeg arbejder intuitivt med kvinder, der har smerter og spændinger i krop, bækken og køn. Kvinder, der har det svært med seksualiteten. Gravide med angst for fødslen. I mit arbejde gør jeg brug af kropsterapi, healing, åndedrætsterapi, visualisering, chakra og energiarbejde.
Jeg har netop modtaget denne fantastiske ’vulvalicious’ yonipude from downunder. Den nysgerrige, 🙂 der bevæger sig gennem pudens silkefolder, ind i dybet, finder både G-punkt, clitoris spændende indre forgrening, og ikke mindst livmoderhalsen, -en fuldstændig overset erogen zone.
Det kan kræve mod at gå på opdagelse ind gennem folderne i kvindekønnet. -Næsten alle kender clitoris og de bløde kønslæber. Mere udfordrende kan det blive, at bevæge sig længere ind. Ind i skedens varme blødhed. For…hvad er det så lige… jeg skal opdage?…Hvad er det, jeg skal mærke efter…og hvor…
Kvindens køn er en opdagelsesrejse. Det den ene kvinde har let ved at mærke, kan være en udfordring for den anden, idet kvinders nerveforgreninger til kønnet er forskellige. Væsentligt er det at vide, at begge køn har lige meget erogent væv, og der er klar bonus, for den der vover at gå undersøgende til værks.
Måske er der ingen erfaring i at udforske. Måske er det ligefrem skræmmende at kigge indenfor. Den fintsyede yonipude er indkøbt til terapibrug, for at jeg sammen med den kvinde, der aldrig rigtig er gået på opdagelse, kan begynde rejsen sammen med hende.
Vi kan arbejde videre på briksen med en fordybende, meditativ kontakt til hele bækkenområdet, livmoderen og kønnet. Gennem healing skabe en hjerteforbindelse med kønnet.
Denne kontakt er af en anden art, end den vi kan have oplevet med en partner. Her kan der have været præstationspres, om at skulle/ville være klar hurtigt. Der kan være oplevelser af smerte, der har sat sig vedvarende.
Når vi kontakter kønnet meditativt, kan der komme en meget fint vibrerende indvendig kontakt, der er kroppen og energisystemets egen. Den giver ro og jordforbindelse. Fra det her afspændte sted i kroppen, kan jeg guide kvinden, -i det tempo hun er parat til, måske først efter flere gange -selv at mærke efter, selv at gå på opdagelse.
I denne sommer har jeg kun en plan, når jeg tager på ferie.
