Indlæg d.12.okt. – 2016 af Ulla Eline Veje
Jeg har i mange år gemt mig. Forstået på den måde, at jeg har gemt en del, af det der også var mig, -af ren skræk for at blive misforstået, gjort mindre, eller allerværst, blive opfattet som useriøs.
Jeg har taget flere spring ud af skabet det seneste år. Og.. jeg er jo så ikke blevet brændt på bålet..
Faktisk har jeg kun mødt opbakning på min vej til at realisere mine drømme.
Stadig er der emner, jeg kun har delt med inderkredsen. Imidlertid oplever jeg nu, -hvor jeg har givet mig selv en platform at udfolde mig på, gennem massagen, at alt det jeg kan vil frem i lyset.
Det erfarede jeg forleden dag, hvor jeg udvekslede massage med en anden massør Liv.
På et tidspunkt til slut i massagen, hvor jeg var i gang med at give healing, ser jeg så for mit indre blik en meget stor hanløve, med kæmpestor manke, der roligt bevæger sig fremad mod mig..
Det er velkendt for mig, at der dukker billeder op, når jeg er i en meditativ tilstand. Men, -jeg har ikke den store erfaring i at dele mine billeder med andre. Jeg er jo i tvivl, -er det noget, der handler om mig, -er det bare min fantasi, eller?
Nu var det et trygt forum, så jeg vovede at dele min oplevelse.
Det var godt.
Det viste sig at Liv kendte denne hanløve overordentlig godt. Den har fulgt hende hele dette liv.
Jeg citerer: ”Han værner om mig, støtter mig og minder mig om at stå i den kraft og styrke, som jeg har tendens til at gemme væk under mindreværd. Det var godt at komme i kontakt med ham igen, – det gav mig mod til at gå videre med mission: At give massage, healing og bodywork fra hjertet. Tak Ulla, for at hjælpe mig ind til kontakten med min huleløve igen.”
Huh..Det var mig, der især sagde tak til Liv, der tog så åbent imod, og til mig selv, for at tage mig selv alvorligt, og bruge de gaver og evner jeg nu har fået med mig.